Vinrejse til Priorat i 2024

I går så jeg højre bred, hvor der ikke er så mange slotte. Det ligner et normalt vinområde, - bortset fra at vinområderne i Europa ligger i meget bakkede landskaber, - ja, endda i meget stejle områder. Det er overhovedet ikke tilfældet i Bordeaux. Mange steder er det fladt som en pandekage og jorden er ikke stenet, men kunne godt ligne almindeligt landbrugsjord. Der ligger da også græsmarker, kornmarker og skove, hvor vinmarker har klemt sig ind. Dog mest i de mindre kostbare vinområder.  I  dag kørte jeg over på den anden side af Gironde, som floden hedder inden den løber ud i Atlanterhavet. Så nordpå. Det første slot jeg stødte på var Chateau Palmer i Issan. Jeg var imponeret. Der skal mange penge til at have dette slot. Der er tydeligvis folk ansat til at vedligeholde bygninger og have. Men det skulle blive "værre". Jeg kørte efter de byer, som jeg kan huske, så måske har jeg ikke fået alle med.  Det mest imponerende slot blev nu Chateau Pichon Baron i Pauillac. Jeg var

La Fleur-Pètrus Jeg har aldrig set så mange vinbutikker på så lille et område, som i St. Emilion, - alle med et så ensartet sortiment. Jeg forsøgte at tælle butikkerne, da jeg skulle op i den anden ende af byen for at købe ind til morgenmad, frokost og/eller aftensmad. Det har de end ikke fundet plads til inde i den gamle by. Der var også en slagter der, så nu kunne jeg endelig få paté. Det ved de end ikke hvad er i Spanien og Italien. Fransk paté er et helt andet univers end dansk leverposteg, - selvom oprindelsen vist er det samme. Vindmølle Dansk landbrug og til dels også forbrugerne er lykkedes med at forfladige madkunst. Jeg kan godt lide gammeldags dansk mad, men det må være fordi, jeg er vokset op med det. Jeg ville i hvert fald være pinlig berørt, hvis jeg skulle præsentere dansk mad for en franskmand.  Nå, nok om det. Jeg spiste det med stort velbehag til morgenmaden og valgte at køre op langs den højre bred af Dordogne. Jeg kørte efter byerne en efter en. Først kom Pommerol o

Jeg havde vist set det, jeg ville og kunne se, så jeg kunne lige så godt komme videre. Jeg havde overvejet at at tage til Bilbao for at se Guggenheim-museet, men forbindelserne videre var ikke så gode, så jeg valgte tage direkte til Bordeaux. Det kunne jeg nå, hvis der ikke var nogle problemer med forsinkelser på togforbindelserne. Jeg skulle skifte to gange og have max 5-8 min til at skifte tog på hver station. De spanske og franske tog kørte præsis på minuttet og ankom på minuttet, så jeg kunne godt lige nå at skifte. I det sidste tog fra Narbonne til Bordeaux kørte jeg første klasse. Det er faktisk meget behageligt, når man skal køre så langt. I Bordeaux kører en letbane, som har inspireret til vor egen letbane i Aarhus. Problemerne opstod først da jeg ankom til Bordeaux, fordi jeg skulle leje bil, men da jeg ankom 17:45 og Hertz lukkede butikken kl 18, nåede jeg det ikke, fordi Google Maps guidede mig til Herts's parkeringshus, hvor man henter bilen efter man har lejet den, så

Der er ingen toilet i cellen, så jeg må ud på gangen om natten, men det gik nu fint og om morgenen var der også bad i et af de fælles toiletter/badeværelser. Vagten ved skranken havde sendt mig nogle oplysninger i går om caféer og restauranter i nærheden og han fortalte også også om en morgenmadscafé bare 60 meter fra indgangen til hostel. Fransk mogenmad, croissant, appelsin juice og kaffe. Jeg havde planlagt at se Sagrada Familia. Jeg kunne ikke få billet til at se den indvendig, men jeg er nu heller ikke så meget til kirkerum. Denne skulle dog være helt speciel. Jeg gik de 4km derop, men byvandring er nu ikke så sjovt. Jeg gik en tur rundt om kirken og købte så et partoutkort til metroen.  Man han ikke besøgt en by, hvis ikke man har prøvet deres offentlige transport og metro er en aldeles fantastisk måde at komme rundt på. Jeg endte i bunden af Ramplaen og faldt hurtigt ind på en café for at få en øl. Det var virkelig hyggeligt at sidde der og kigge på livet (turisterne). Der kom n

Det skulle så blive dagen, hvor jeg forlod Priorat for at komme til Barcelona, hvor jeg gik glip af et par ting, da jeg ankom forsinket. Jeg skulle bare lige en omvej via Andorra. Jeg har en lidt nørdet interesse i små stater, eksklaver og enklaver. Du kan se det på min hjemmeside:  http://jenselbaek.dk/geografi.php  . Det er en tur på ca. 3½ time på snoede veje ud af Priorat og op til Andora i Pyrenæerne. Jeg troede engentlig at Andorra var medlem af EU og Schengen, - men det er landet ikke, så der er grænsevagter, men jeg kom nu ret hurtig over grænsen. Man kører i en lang dal, som også er en lang by klemt nede mellem høje bjerge. Jeg kørte lidt frem og tilbage og fandt et sted at parkere og et sted at spise frokost. Der er egentlig ikke så meget at se, bortset fra byen og bjergene omkring, så jeg kørte videre til min næste destination Llvia, som er en spansk enklave i Frankrig. Det er rimeligt nemt at komme ind i Andorra fra den Spanske side, men man skal krydse høje bjerge for at k

Kl 11 havde jeg en aftale om at møde op hos Clos Bererenguer. Det ligger i El Molar, 40 min fra Poboleda. der er næsten en km fra indkørslen til selve vingården. Caroli, som skulle tage imod mig, havde vist glemt det, men hun kom da nogle medarbejdere ringede til hende. Hun viste mig rundt i den impoberende vingår. De har næsten 50ha, så det bliver til nogle tønder. De har hugget kældere ind i klipperne under jorden og lavet det til lidt af et showroom. Hun lod mig fotografere flere gange, men hun talte ikke engelsk, så kommunikationen forgik via Google Translates stemmeoversættelse. Det er en lidt langsommelig kommunikation og jeg fik da heller ikke så meget at vide. Vi sluttede i smagelokalet, hvor hun havde to af de billigste vine åbnet til smagning. Det var fint, men ikke nok for mig. Jeg var ikke kommet den lange vej for en turiskomvisning og smage to vine. Jeg sagde, at jeg da gerne ville betale for smagningen, hvis hun vill åbne nogle flere.  Det var da ikke noget problem, så de

Jeg havde ingen planlagte vinsmagninger, så jeg besluttede at gå en længere tur op til nogle vinmarker, som tilhører Crivellè & Valls. Turen ville være på ialt 8km frem og tilbage. Der var delvist skyet og der blæste en kølig vind, så det var godt, at jeg havde taget min trøje på. Udsigten langs turen var god og det gik ret meget opad. Han skulle have vinstokke der, som er over 100 år gamle. Nu står alderen ikke på dem, men jeg er ret sikker på, at jeg tog et billede af en. Turen hjem gik ad en anden vej og det gik nedad.  Jeg gik straks op til cafeteriet for at få middagsmad. Byens beboere kommer her og spiser middagsmad til rimelige penge. Det skulle vise sig, at jeg var ret heldig, da stort set resten af byen var lukket pga. en fridag, hvor ægtemænd forventes at give deres hustru en rose og hustruen giver sin mand en bog. Det skulle regeringen nok få has på, - som de gjorde med St. Bededag. Jeg fik lige en morfar på værelset og ville så op til en nærliggende vineri, som havde åb

Jeg havde aftalt et besøg hos Crevellè & Valls her i byen kl. 12. Jeg benyttede ventetiden til at få ryddet lidt op i lejligheden og gik en tur rundt i byen. Jeg var hos vinfirmaet præcis kl 12 og Raul ventede på mig. Det skulle vise sig at være den mindste vinproducent jeg endnu have mødt i de år jeg har besøgt vingårde. Han har 3ha begroen med stokke, som i nogle tilfælde er over 100 år gamle. Så gamle stokke producerer ikke meget vin, men det blive meget kraftig vin. Han viste mig sin lille vinkælder med ganske få tønder, - måske 10. De fleste selvfølgelig egetræ. Franske, men der var også to lavet af kastanje. Han brugte også amfora, - lerkar, som man brugte i romertiden. Jeg smagte alle hans vine, - en hvid og to røde + en sød vin. Den hvide er lavet på Garnacha Blanca, som sædvanlig og den smagte virkelig godt. Den første røde havde fire forskellige druersorter. Garnacha, Carinena, Cabernet Sauvignon og Syrah. Virkelig god! Den sidste var en typisk Priorat på de gamle stokke.

Det er søndag og nok ikke den bedste dag til finde vinsmagninger, så jeg valgte at være almindelig turist. Der er mindst to steder, som man bør besøge i Priorat. Siurana, en by på toppen af et bjerg og Scala Dei, et kloster, som laver vin. Scala Dei betyder Trappen til Gud (Stairway to Heaven). Først Siurana. Byen ligger omkring 700m over havet, så jeg skulle køre hårnålesving igen, men vejen derop er fin. Parkeringspladsen ligger en lille kilometer fra byen. Siurana var det sidste sted som Mauerne besad i Catalonien, indtil de kristne "barbarer" indtog byen i 1154 og dets muslimske dronning begik selvmord ved at ride ud over klippeafsatsen, sammen med hesten. Det blev herefter et spansk fængsel i et par århundreder og efter 2. verdenskrig et tilflugtssted for en Nazi-officer, som var under Francos beskyttelse, til Franco døde og der kom demokrati i Spanien. Husene i byen er lavet af sten og virkelig smukke, men det er udsigten man kommer for og den er fantastisk. Det er svær

Afsted kl 10 mod Porrera, hvor en der er en vinproducent, som Vinstokken importerer fra. De hedder Sangenis i Vaqué. Det er et familiefirma med omkring 15ha vinmarker fordelt på tre områder nær byen. Maria tog imod mig. Hun taler heldigvis et udmærket engelsk, så vi kunne rigtig snakke vin og jeg blev meget klogere på vin generelt og deres vin i særdeleshed. De er økologiske. Ikke at det er væsentlig, men det giver dem nok lidt mere arbejde i marken.  Maria startede med at vise mig deres gæringsanlæg, som er noget specielt. Det er store "rum" under jorden. De er beklædt med fliser og skulle være bedre end ståltankene under gæringen. Hun mente, der var en statisk elektricitet i tankene, som forstyrede gærcellerne. Det er jeg nu lidt tvivlsom over for, men tankene holder en konstant lav temperatur og det er væsentlig. Hun viste mig derefter deres egetræstønder. De bruger mest fransk eg og lidt amerikansk, men det giver lidt for meget smag til vinen og det ønsker de ikke. De bru

Jeg overnattede på NH Barcelona Entreza, - det billigste hotel jeg kunne finde inde i byen. Det havde en udmærket morgenmad. Jeg var der tidligt, så jeg kunne også lige nå at skrive dagbog inden jeg gik ned til Hertz, for at leje en bil. Det blev en Peugeot 3008 med automatgear. Det skulle vise sig at være et klogt valg. Bilen skulle hentes i en parkeringskælder fem etager nede under jorden. Det lykkedes mig aldrig at få navigationssystemet til at virke. Tydeligvis meget anderledes end i Ford Kuga. Heldigvis har jeg Google Maps på telefonen, og den virker perfekt. Jeg kørte mod Taragona, - en ferieby firs kilometer syd for Barcelona, men drejede af før og kørte ind i landet. Jo længere jeg kom ind i landet jo mere bakket blev det og til sidste var vejene meget snoede. Her var det rart med automatgear.  Jeg ankom til Poboleda ved tolv-tiden. Værelset var faktisk en lejlighed med køkken, stue, soveværelse og badeværelse. Meget mere end jeg havde forventet. Jeg var sulten, så udlejeren an