28. april 2024 - Højre bred

La Fleur-Pètrus

Jeg har aldrig set så mange vinbutikker på så lille et område, som i St. Emilion, - alle med et så ensartet sortiment. Jeg forsøgte at tælle butikkerne, da jeg skulle op i den anden ende af byen for at købe ind til morgenmad, frokost og/eller aftensmad. Det har de end ikke fundet plads til inde i den gamle by. Der var også en slagter der, så nu kunne jeg endelig få paté. Det ved de end ikke hvad er i Spanien og Italien. Fransk paté er et helt andet univers end dansk leverposteg, - selvom oprindelsen vist er det samme.


Vindmølle
Dansk landbrug og til dels også forbrugerne er lykkedes med at forfladige madkunst. Jeg kan godt lide gammeldags dansk mad, men det må være fordi, jeg er vokset op med det. Jeg ville i hvert fald være pinlig berørt, hvis jeg skulle præsentere dansk mad for en franskmand. 

Nå, nok om det. Jeg spiste det med stort velbehag til morgenmaden og valgte at køre op langs den højre bred af Dordogne. Jeg kørte efter byerne en efter en. Først kom Pommerol og Chateau La Fleur-Pétrus, som en borgmester Brixtofter drak litervis af. Det blev også hans Waterloo. Ude i marken stod nogle "vindmøller", som faktisk ikke er vindmøller, som vi forstår det. De laver vind.
Det er især i det tidlige forår, hvor vinen blomstrer, men hvor der så også kan komme frost. Så starter de vindmøllen og blæser den kolde luft mellem planterne væk. I Chablis i Bourgogne tænder de bål i vinmarken af samme årsag. Det er vist mere imponerende.


Maison Roux Ouliè, Fronsac
Turen fortsatte til Lalande-de-Pommerol. Jeg kørte langsomt langs vinmarkerne, som her ligger tæt. Derefter Fronsac, hvor jeg holdt ind og gik en tur ned til floden og så mig lidt rundt. Man kan godt se på antallet af vinmarker, at man kommer længere væk fra St. Emilion. Vinene her nord på er ikke så eftertragtede og dyre, som mod syd ved St. Emilion. Til sidst kom jeg til Bourg, hvor jeg spiste frokost på La Plaisance. Dagens menu på tre retter koster 25€ og så skal man selv vælge vinen til fra en slags "Stalin-orgel".



Stalin-orgel
Jeg har set det før og jeg er ret begejstret for idéen. Her fik jeg et kort og så kunne jeg trække et glas af, hvad jeg nu havde lyst til. Der var tre forskellige størrelser. Den mindste var bare lige en smagsprøve og den største var et rigtigt glas vin. Det skal altså lige nævnes, at jeg skulle selv betale for hvad der var trukket på kortet. Forretten var grillet gedeost, hovedretten en (fransk) burger. Tjeneren spurgte, hvordan jeg ville have bøffen. Wow, - øhh. "Medium rare" svarede jeg. Det sker sgu ikke uden for Frankrig. Desserten var chokolademuffins med creme!! Puha. Det bliver flüte til aftensmad, mens jeg ser AGF tabe til FCK. Jeg gik lidt rundt i byen, som have nogle ganske gode "photo opertunities", - som de siger. Så kørte jeg direkte hjem, - men det tog alligevel 45 minutter og hjemme var byen totalt fyldt med parkerede biler. Aner ikke, hvad der fik alle disse biler til at komme, men de begyndte da at forsvinde lidt efterhånden, så jeg fik en parkeringsplads. 

Jeg var inde i en af de mange vinbutikker for at købe en vin til aftensmaden. Jeg fik faktisk lov at smage nogle stykker. Det var meget lidt der blev hældt i glasset, men man kunne da smage vinen. Jeg afleverede flasken på værelset og gik ned på en cafè og fik en øl mens jeg skrev dagbog. Jeg skulle være hjemme kl 18 for da startede kampen FCK-AGF. AGF tabte som forudsagt, men det gik bedre end frygtet. Jeg så lidt mere fjernsyn og gik så i seng.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

16. april 2024 - Afrejse

Indledning og planlægning

17. april 2024 - Forsinkelse