3. maj 2024 - Forsinkelse

Jeg havde en aftale om et vinbesøg kl 10 hos Lisa Bunn i Nierstein. Nu vil jeg ikke trætte dig, kære læser, med mine kampe med Deutche Bahn, men jeg endte med at komme 2 timer for sent, men hun var meget sød og ventede på mig. Jeg mødte hende på Rote Hang sidste år. En berømt vinskrænt ned mod Rhinen. Siden har jeg fulgt hende på Facebook og glædede mig derfor til mødet. Det skuffede ikke. Hun er meget dygtig og har uddannet sig, bl. a. ved at arbejde i Australien og Sydafrika. Hendes fokusområde er Riesling (selvfølgelig) og Spätburgunder (Pinot Noir). Det er også mine fokusområder.

Hun har tre niveauer, - Entry Level, Ortswein og Gross Gewächst, GG, som er deres version af Grand Cru. Vinene kommer fra forskellige marker, nogen med kalkunderlag andre med sandsten med jernoxid (rustet sand). Sandet blev trykket sammen under deres seneste istid og ligner nu porøs sten. Tiden gik, mens vi kom igennem alle hendes forskellige vine. Risling udtrykker sig på to måder hos hende. En meget skarp og tør type, - kalksten og en mere blomster/frugtagtig type, som er fra sandsten. Det er hendes mest populære Riesling.

Dernæst ændres fylden også med skrænterne, så Rote Hang er den bedste og dermed den mest fyldige. Hun laver også Spätburgunder/Pinot Noir. Det er tyskerne generelt blevet meget bedre til de seneste år. Hun indrømmede, at hun sigtede efter en burgundisk stil. Det er nok svært, - men det er fint med ambitionerne og med den globale opvarmning, så lykkedes det måske inden længe. Der var nu gået så lang tid, at vi måtte aflyse det næste besøg, som skulle have været hos Knewitz. Jeg besøgte den sidste år og havde egentlig set frem til et gensyn. Det blev der så ikke noget af. I mellemtiden var Nicole kommet. Hun skulle have kørt mig til Knewitz. Vi gik i stedet for op på Rote Hang og spiste lidt frokost, men vi nød den smukke udsigt over Rhinen, Nierstein og vinmarkerne og solen. Vi kunne lige netop se Frankfurtsskyline i det fjerne. Vi gik ned til hendes bil og vi kørte til Mainz og gik til en slags “strandbar” ved Rhinen og fik en G&T. Hun kørte mig til banegården og jeg kørte hjemad. Aftensmaden serveres på et menneskeligt tidspunkt her i Tyskland, så jeg fik Tysklands nationalret om foråret. Hvide aspages med Hollandaisesovs. Det fåes alle steder. Jeg så en “Frank og Kastaniegården” på værelset inden jeg kravlede under dynen.