27. april 2024 - Bordeaux

Jeg havde vist set det, jeg ville og kunne se, så jeg kunne lige så godt komme videre. Jeg havde overvejet at at tage til Bilbao for at se Guggenheim-museet, men forbindelserne videre var ikke så gode, så jeg valgte tage direkte til Bordeaux. Det kunne jeg nå, hvis der ikke var nogle problemer med forsinkelser på togforbindelserne. Jeg skulle skifte to gange og have max 5-8 min til at skifte tog på hver station. De spanske og franske tog kørte præsis på minuttet og ankom på minuttet, så jeg kunne godt lige nå at skifte. I det sidste tog fra Narbonne til Bordeaux kørte jeg første klasse. Det er faktisk meget behageligt, når man skal køre så langt. I Bordeaux kører en letbane, som har inspireret til vor egen letbane i Aarhus.

Problemerne opstod først da jeg ankom til Bordeaux, fordi jeg skulle leje bil, men da jeg ankom 17:45 og Hertz lukkede butikken kl 18, nåede jeg det ikke, fordi Google Maps guidede mig til Herts's parkeringshus, hvor man henter bilen efter man har lejet den, så jeg nåede ikke at finde butikken. Jeg kunne heller ikke leje den on-line, så jeg måtte tage til lufthavnen. De lukker først kl 20 og jeg kunne tage en shuttle-bus derud, hvis altså ikke også den stopper kl 18. Til sidst måtte jeg opgive og så tage en taxa til lufthavnen. Ikke den billigste transport. Bilen fik jeg hurtigt og jeg kørte mod St. Emilion, hvar jeg har lejet et værelse. 

Det skulle vise sig at være et dejligt værelse i en meget stille by, - noget af en forandring. Jeg var sulten og fandt en af de mange restauranter i byen. En af de billigere, men altså lidt dyrere end i Barcelona. Det er jo vinsnoppernes Mekka. Forret og hovedret og tre glas vin. Forretten var blæksprutter i en meget stærk sovs og hovedretten Confit de Canard. Så var jeg færdig for den dag. Hjem i seng.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

16. april 2024 - Afrejse

Indledning og planlægning

17. april 2024 - Forsinkelse