Jeg tog en risiko og forsøgte at køre tre stop med toget til Oestrich-Winkel, som ligger ved Rhinen lige nedenfor Schloss Vollrads. Planen var at besøge de to berømte slotte i Rheingau: Vollrads og Jonannisberg. Vollrads ligger lidt tilbagetrukket oppe bag nogle af vinmarkerne. Det et smukt slot, som også et gæstfrit. I butikken kan få lov at smage fire af deres vine for 5€ og få dem beskrevet af en pige bag skranken. Jeg havde egentlig forventet, at de var umulige at købe for almindelige indkomster, men de er bestemt rimelig prissat. De er ikke dyrere end hos andre producenter i Rheingau.
Johannisberg ligger et par kilometer derfra og turen dertil gennem vinmarkerne er virkelig flot. Der er en dejlig udsigt over mod Rhein-Hessen på den anden side af Rhinen. Schloss Johannisberg havde opstillet en lille bod udenfor i den store gårdsplads, hvor man kunne smage forskellige Sect (bobler). De var ikke fra Rheingau, men det afholdt mig ikke fra at prøve dem alle. De gik an, - men jeg har nu fået bedre andre steder. I butikken tilbød de også, at jeg måtte smage hele deres portefølge af vine. Her var der også en pige, der præsenterede vinene. Hun foretrak, at vi talte engelsk, for det viste sig, at hun kom fra Ukraine som flygtning.
Stakkels pige, men hun syntes nu ved godt mod. Johannisberg laver fire forskellige kvaliteter: gul, bronce, sølv og guld. Opdelt mellem tørre og søde vine. Jeg fik lov at gå hele vejen fra gul til guld på de tørre og så smagte jeg endda Spätlese og Auslese. De søde smager sådan set godt, men sukkeret overdøver lidt druesmagen, - men tyskerne elsker det.
Jeg slog mig ned på udsigtspladsen med en tør, gul Riesling (den billige). Vejret var dejligt og udsigten fantastisk. Nicole havde lovet at hente mig til et besøg i Lorch, nord for Assmanshausen. Stedet hedder Weingut Wurm og han eksporterer til Lorentsens Vinforsyning i Ebeltoft. Det skulle vise sig at være et meget dejligt sted, hvor man også kan få sin aftensmad. Han overtog stedet fra den tidligere ejer for omkring 10 år siden og har ændret vinstilen radikalt. Vinene er hvinende tørre og meget mineralske. Sikkert lige sagen for mange vinnørder og hvis også normalt for netop Rheingau. Jeg synes nu, at de kommer til at mangle Rieslingsmagen. Der blev talt om saltsmag. Sikkert fint, men altså ikke lige mig, men jeg forstår godt, at de vurderes højt visse steder. Vi prøvede også et par af hans Spätburgunder. Den bedste (og dyreste) fra Höhlenberg i Assmanshausen. Jeg kan se de stejle skrænter fra mit hotel. Vi havde en flaske af den med hjem. Vi satte os på terrassen, mens vi ventede på, at vi kunne få noget at spise kl 18. Nicole ville gerne have asparges, så det tog jeg også igen. De smager altså godt. Dertil et par glas. Første gang en Weisburgunder (Pinot Blanc). Dejlig vin. Vi talte længe, indtil Nicole måtte hjem og jeg kunne gå op på værelset og pakke. Jeg skulle tidligt afsted næste morgen.
Kommentarer
Send en kommentar