Kl 11 havde jeg en aftale om at møde op hos Clos Bererenguer. Det ligger i El Molar, 40 min fra Poboleda. der er næsten en km fra indkørslen til selve vingården. Caroli, som skulle tage imod mig, havde vist glemt det, men hun kom da nogle medarbejdere ringede til hende. Hun viste mig rundt i den impoberende vingår. De har næsten 50ha, så det bliver til nogle tønder. De har hugget kældere ind i klipperne under jorden og lavet det til lidt af et showroom. Hun lod mig fotografere flere gange, men hun talte ikke engelsk, så kommunikationen forgik via Google Translates stemmeoversættelse.
Det er en lidt langsommelig kommunikation og jeg fik da heller ikke så meget at vide. Vi sluttede i smagelokalet, hvor hun havde to af de billigste vine åbnet til smagning. Det var fint, men ikke nok for mig. Jeg var ikke kommet den lange vej for en turiskomvisning og smage to vine. Jeg sagde, at jeg da gerne ville betale for smagningen, hvis hun vill åbne nogle flere. Det var da ikke noget problem, så det blev til fire af deres mellemdyre vine. De var fine. Under smagningen viste hun mig et verdenkort med nåle, som viste hvilke lande de eksporterer til. Det er mange, - også Rusland. Det virkede hun ret stolt af.
Der faldt min anseelse noget af firmaet. Det skulle blive værre. Jeg købte fire vine, som jeg ville bruge som gave hos vinavlere i Tyskland. Da hun pakkede flaskerne pakkede hun også flaskerne, jeg havde smagt og jeg kom til at betale for alle flasker, der var åbnet under smagningen. Det har jeg godt nok aldrig oplevet før. Med det og Rusland kommer jeg nok ikke til at købe flere flasker derfra.
Jeg var lidt arrig og skuffet, da jeg kørte hjem. Jeg fik middagsmad i "kantinen". Menu del dia er dagens ret, som består af to retter. I dag russisk salat og svine skank. Rusisk salat er her lidt som italiensk salat.
Efter maden gik jeg ned tilen restaturant kaldet Brots for at bestille bord til om aftenen. Jeg kunne først få bord kl 20:30. De spiser sent i Spanien.
Jeg gik mig en tur rundt om Poboleda efter maden. Det skulle vise sig at blive 8km, som tog 2 timer. En flot tur, hvor jeg så vand i en å for første gang og endnu en fantastisk udsigt til bjergmuren nord for Priorat.
Jeg slukkede min tørst i kantinen med lidt fadøl og ventede i lejligheden på at få aftensmad. Jeg var eneste gæst, så jeg fik fin og hurtig betjening. Kokken (og ejer) fortalte både om maden, restauranten og fremtidsplanerne. Jeg ville egentlig have et glas eller to af husets hvidvin, men den skulle vise sig ikke at smage mig. Jeg var derfor "nødt" til at købe en hel flaske, men det var nu rimelige priser. Ikke meget mere end detailpriser. Forretten var råmarineret fisk. Det smager godt og hovedretten var kogt ål i en lidt asiasisk sovs, sammen med kartofler. Noget af en oplevelse, men jeg syntes faktisk om det, men ikke som stegt eller røget dansk ål. Desserten var is med forskellige pepersorter. Også en oplevelse. Vi fik en snak om hans fortod. Han er belgier og hans fremtid, hvor han har planer om at bygge små luxushytter. Jeg lod resten af vinen stå og gik hjem i seng.
Kommentarer
Send en kommentar