20. april 2024 - Rundtur

Afsted kl 10 mod Porrera, hvor en der er en vinproducent, som Vinstokken importerer fra. De hedder Sangenis i Vaqué. Det er et familiefirma med omkring 15ha vinmarker fordelt på tre områder nær byen. Maria tog imod mig. Hun taler heldigvis et udmærket engelsk, så vi kunne rigtig snakke vin og jeg blev meget klogere på vin generelt og deres vin i særdeleshed. De er økologiske. Ikke at det er væsentlig, men det giver dem nok lidt mere arbejde i marken. 

Maria startede med at vise mig deres gæringsanlæg, som er noget specielt. Det er store "rum" under jorden. De er beklædt med fliser og skulle være bedre end ståltankene under gæringen. Hun mente, der var en statisk elektricitet i tankene, som forstyrede gærcellerne. Det er jeg nu lidt tvivlsom over for, men tankene holder en konstant lav temperatur og det er væsentlig.

Hun viste mig derefter deres egetræstønder. De bruger mest fransk eg og lidt amerikansk, men det giver lidt for meget smag til vinen og det ønsker de ikke. De bruger nye fade i ca. 6 år. Derefter sælger de dem og køber nye. Det er formentlig ret dyrt, men et valg for kvaliteten.

Nu inviterede hun mig til at smage deres vine. Jeg startede med deres eneste hvide vin. Den er lavet på Grenace Blanc. Sorten er selvstændig og ikke en vin på den blå Grenache. Den laver virkelig god vin og er ret typisk for området. Vi fortsatte med de røde. Først de "lette", som ikke er fadlagrede. Fine vine, - lidt som Beaujolais. En ren Grenache og en med en blanding af Grenache og Carignan. Den første er hoveddruen i de fleste røde vine i Priorat. Vi fortsatte med de "rigtige" Prioratvine. Der var seks og de blev hver især kraftigere og kraftigere, - og selvfølgelig også dyrere, men generelt er deres vine ikke dyre for området, sammenlignet med det øvrige Priorat.

Der var to enkeltmarksvine,  Coranya og Clos Monileo.Den sidste vin var en specialitet. Lavet på ren Carignan fra en special mark. De laver kun 300 flasker. Det var ikke meningen, jeg skulle smage den, for hun havde ikke åbnet nogen, men da der kom en svensk importør dagen efter, gjorde hun det alligevel. Interessant at smage denne varietalvin, - vin på en enkelt drue. Den var faktisk lettere en jeg forventede og jeg forstår måske godt, hvorfor den normalt ikke kan stå alene. Jeg købte en flaske af den dyrest (og bedste) blandingsvin. Den kostede i omegnen af €50.

Maria viste mig deres marker på et kort og jeg beslutetde at gå en tur for at dem, - især den største, som ligger lige uden for byen. Jeg kunne ikke komme ind på den pga. en høj mur, men jeg kunne tage nogle billeder af den med Porrera i baggrunden.

Nu var jeg ved at være sulten og måtte videre til Falset, som er den største by i nærheden. Jeg skulle have noget at spise og så handle lidt i den lokale Spar. Jeg blev næste træt i armene af at køre på de snoede veje over an bakkekam på 540m.

Jeg fik lidt tapas og en øl. På vejen til Spar var jeg lige inde hos det lokale vinkooperativ. Jeg var ikke lige oplagt til at smage meget vin, men jeg smagte to hvide og jeg købte en flaske af den ene. Jeg kørte en lidt anden vej hjem, - via Gratalops, også en "stor" by. 

Hjemme gik jeg en tur i byen. Der er virkelig ikke meget liv, men det lykkedes mig da at opstøve en Gin & Tonic. Jeg hørte lidt podcast til den, men gik derefter hjem til lejligheden og spiste aftensmad og drak vine fra i formiddags. Jeg så lidt dansk fjernsyn på min tablet og gik så i seng.