25. april 2024 - Videre

Det skulle så blive dagen, hvor jeg forlod Priorat for at komme til Barcelona, hvor jeg gik glip af et par ting, da jeg ankom forsinket. Jeg skulle bare lige en omvej via Andorra. Jeg har en lidt nørdet interesse i små stater, eksklaver og enklaver. Du kan se det på min hjemmeside: http://jenselbaek.dk/geografi.php . Det er en tur på ca. 3½ time på snoede veje ud af Priorat og op til Andora i Pyrenæerne. Jeg troede engentlig at Andorra var medlem af EU og Schengen, - men det er landet ikke, så der er grænsevagter, men jeg kom nu ret hurtig over grænsen.
Man kører i en lang dal, som også er en lang by klemt nede mellem høje bjerge. Jeg kørte lidt frem og tilbage og fandt et sted at parkere og et sted at spise frokost. Der er egentlig ikke så meget at se, bortset fra byen og bjergene omkring, så jeg kørte videre til min næste destination Llvia, som er en spansk enklave i Frankrig. Det er rimeligt nemt at komme ind i Andorra fra den Spanske side, men man skal krydse høje bjerge for at komme ind i Frankrig. Jeg kom over snegrænsen og krydsede et bjergpas Col de Poymorens i snevejr i 1915m højde.
Så gik det ned til den franske grænse, hvor bilerne blev undersøgt for smuglervarer og da jeg blev standset skulle de se pas og jeg blev spurgt,  om jeg havde købt noget i Andorra. "Nej, ikke ud over frokost",  svarede jeg. "Heller ikke cigaretter?". Det havde jeg selvfølgelig ikke, så jeg blev sendt vide uden yderligere. Måske fordi jeg er dansk. Det kunne jeg forstå på deres franske diskussion.
Llvia er faktsik meget kedelig. Man opdager overhovedet ikke man kører ind i kommunen. Byen ligner alle andre spanske byer med spanske navne osv. Der er godt 1km fra Lliva til den spanske grænse, men der er intet der markere grænsen, - heller ikke mellem Frankrig og det "rigtige" Spanien. Det er umuligt at se, at man kommer ind i Spanien. Det giver nok lidt at tænke på for de danske højreorienterede, når vi har grænsekontrol og dyre (vildsvine/ulve) hegn langs vor grænse til Tyskland. Latterligt.

Det gik lidt hurtige til Barcelona med motorvej det sidste stykke.

Jeg aflevere bilen til Hertz og tog min tunge rygsæk på nakken og gik de omkring 4km op til mit Hostel.  Rygsækken var blevet for tung af vinflasker, som jeg købte i går. Youth Hostel Central & Basic ligger i det spændende Gotiske Kvarter i Barcelona, - et yderst vibrant kvarter. Lidt som Nørrebro i Kbh., men på steorider. Masser af hippe unge mennesker. Mange indvandrebutikker, barer og restauranter. Værelset er næmest en fængselcelle med en seng, en vask og et vindue ud til gaden. Luksus her er en fransk altan. Det er ikke svært at finde et sted at spise,  så jeg fandt Dona Rosa med en jungle bagerst i lokalet. Jeg fik (selvfølgelig) tapas, en øl og en kop kaffe efter maden. Jeg var træt, så jeg gik hjem i seng.


Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

16. april 2024 - Afrejse

Indledning og planlægning

17. april 2024 - Forsinkelse