Vinrejse til Priorat i 2024

Jeg skulle hjem i dag. Jeg skulle fra Mainz kl. 1020 mod Hamborg, men jeg var kommet op på et PTSD-stressniveau af forsinkelserne med DB, så jeg ville meget tidligt afsted, - helst en time før end nødvendigt, så der var lidt at gøre med ved forsinkelse. Jeg havde ikke tid til morgenmaden på hotellet. Derudover havde jeg fået Nicole til at være backup, hvis jeg overhovedet ikke kunne tage toget til Mainz. Det skulle så vise sig, at det gled planmæssigt og jeg havde masser af tid til at spise morgenmad på stationen. Toget afgik planmæssigt og jeg kunne slappe af i toget med podcast, TV og med at skrive dagbog. Jeg skiftede i Hamborg videre til Kolding. Vi var 15 minutter forsinket, men det betød intet, da jeg skulle vente en time i Kolding for at komme videre til Fredericia. Herfra skulle jeg så køre med et “bumletog”, der stoppede i hver en flække på vej til Aarhus. Alligevel ankom jeg til Aarhus 10. minutter tidligere end planlagt. Det er vel lidt ironisk efter alle mine lidelser med D

Jeg tog en risiko og forsøgte at køre tre stop med toget til Oestrich-Winkel, som ligger ved Rhinen lige nedenfor Schloss Vollrads. Planen var at besøge de to berømte slotte i Rheingau: Vollrads og Jonannisberg. Vollrads ligger lidt tilbagetrukket oppe bag nogle af vinmarkerne. Det et smukt slot, som også et gæstfrit. I butikken kan få lov at smage fire af deres vine for 5€ og få dem beskrevet af en pige bag skranken. Jeg havde egentlig forventet, at de var umulige at købe for almindelige indkomster, men de er bestemt rimelig prissat. De er ikke dyrere end hos andre producenter i Rheingau.  Johannisberg ligger et par kilometer derfra og turen dertil gennem vinmarkerne er virkelig flot. Der er en dejlig udsigt over mod Rhein-Hessen på den anden side af Rhinen. Schloss Johannisberg havde opstillet en lille bod udenfor i den store gårdsplads, hvor man kunne smage forskellige Sect (bobler). De var ikke fra Rheingau, men det afholdt mig ikke fra at prøve dem alle. De gik an, - men jeg har n

Jeg havde en aftale om et vinbesøg kl 10 hos Lisa Bunn i Nierstein. Nu vil jeg ikke trætte dig, kære læser, med mine kampe med Deutche Bahn, men jeg endte med at komme 2 timer for sent, men hun var meget sød og ventede på mig. Jeg mødte hende på Rote Hang sidste år. En berømt vinskrænt ned mod Rhinen. Siden har jeg fulgt hende på Facebook og glædede mig derfor til mødet. Det skuffede ikke. Hun er meget dygtig og har uddannet sig, bl. a. ved at arbejde i Australien og Sydafrika. Hendes fokusområde er Riesling (selvfølgelig) og Spätburgunder (Pinot Noir). Det er også mine fokusområder. Hun har tre niveauer, - Entry Level, Ortswein og Gross Gewächst, GG, som er deres version af Grand Cru. Vinene kommer fra forskellige marker, nogen med kalkunderlag andre med sandsten med jernoxid (rustet sand). Sandet blev trykket sammen under deres seneste istid og ligner nu porøs sten. Tiden gik, mens vi kom igennem alle hendes forskellige vine. Risling udtrykker sig på to måder hos hende. En meget ska

Jeg tog tidlig afsted fra St. Emilion. Selvom toget til Mainz i Tyskland afgik ved 10-tiden, så kunne der være kø, jeg skulle fylde tanken og aflevere bilen. Jeg troede, at der var en benzinstation ved parkeringshuset, men det var der ikke. jeg fandt den nærmeste på Google og log Frk, Google lede mig gennem Bordeaux. Jeg hørte forkert i en rundkørsel og blev ledt rundt i små gader med kø. Jeg afleverede bilen og gik ned til toget. Stadig tidlig nok, men ikke meget.  Det er et TGV-tog til Paris. Det tager to timer og der er ingen stop!! Et fly kan vel knap nok gøre det så hurtigt. Jeg kører på 1. klasse. Det er jeg glad ved. Det giver bedre mulighed for at skrive og slappe af. Der er Internet i toget, så jeg skrev dagbog. Selvom toget måske kører 300km/t, så ligger det næsten helt roligt på skinnerne. Det var en lidt mærkelig følelse at gå ned til cafèen og købe kaffe, mens landskabet farer forbi derude. Vi ankom på minuttet til Gare Montpanasse. Her skulle jeg tage metroen til Gare Est

Nu bliver det altså sidste tur i Bordeaux. Jeg er ved at have set nok af store slotte og dyre vine. Man skulle jo tro at beboerne i byerne er velhavende, men det er de ikke nødvendigvis. Slottene er ejet af rige folk i storbyerne eller af kæmpe firmaer, som har ansat eksperter udefra. Beboerne omkring slottene får måske lov til markarbejdet. Jeg ville se to slotte syd for Bordeaux i dag. Den første er Haut-Brion. Igen et 1. klasses slot, - altså i superligaen, som de andre nord for Bordeaux. Den ligger nu et mærkeligt sted, næsten inde i forstæderne, - lidt som var det lige op af Gellerup. Man kan selvfølgelig ikke komme ind, men man får da en fornemmelse at rigdommen. Så kørte jeg videre til Sauterne og Chateau d'Yquem. Slottet ligger omkring 50 km syd for Bordeaux. De laver næsten udelukkende sød dessertvin. Igen selvfølgelig til mange tusind kroner pr. flaske. De danner en slags benchmark for hvordan en sød vin skal være. Druerne hænger meget længe og venter på at blive angrebet

Lidt royalist har man da lov at være, så dagens udflugt skulle gå til Chateau Caix i Cahor, - kongefamiliens sommerhus i Frankrig. Ret beset var det vel egentlig Henriks sted, men Margrethe har da også været der. Der er 150km fra St. Emilion, men Google siger, at det tager 2½ time at køre dertil. Kan det nu passe? Ja, det kan det! Den første by, jeg kom til var Bergerac, som er hovedbyen i vindistriktet af samme navn. Det er faktisk et stort vindistrikt og et smukt et af slagsen. Bølgende bakker med skove og marker ind imellem vinrankerne. Derefter begyndte det imidlertid at gå galt. Vejene var simpelthen dårlige. Smalle og bulede, så jeg kunne ikke køre særlig stærkt. Jeg var også ved at være sulten. Jeg havde lavet en madpakke og den skulle spises et ordentlig sted. Pludselig så jeg et skilt mod en borg kaldet Chateau de Biron. Jeg drejede af og kørte få km til jeg så et stort slot på toppen af en bakke. Jeg kørte derop, spise min madpakke på en bænk og gik så op i borgen. Den var åb