Lidt royalist har man da lov at være, så dagens udflugt skulle gå til Chateau Caix i Cahor, - kongefamiliens sommerhus i Frankrig. Ret beset var det vel egentlig Henriks sted, men Margrethe har da også været der.
Der er 150km fra St. Emilion, men Google siger, at det tager 2½ time at køre dertil. Kan det nu passe? Ja, det kan det! Den første by, jeg kom til var Bergerac, som er hovedbyen i vindistriktet af samme navn.
Det er faktisk et stort vindistrikt og et smukt et af slagsen. Bølgende bakker med skove og marker ind imellem vinrankerne. Derefter begyndte det imidlertid at gå galt. Vejene var simpelthen dårlige. Smalle og bulede, så jeg kunne ikke køre særlig stærkt. Jeg var også ved at være sulten. Jeg havde lavet en madpakke og den skulle spises et ordentlig sted. Pludselig så jeg et skilt mod en borg kaldet Chateau de Biron. Jeg drejede af og kørte få km til jeg så et stort slot på toppen af en bakke. Jeg kørte derop, spise min madpakke på en bænk og gik så op i borgen. Den var åben og gratis. Der er en fin udsigt derfra. Også ned på landsbyen, som den skulle beskytte under de mange krige i Europa dengang. Jeg nåede lige at se slotsgården inden de lukkede kl 13 og så gik jeg ned til den meget hyggelige og romantiske landsby.
Videre mod Ch. Caix blev vejene bare dårligere og til sidst var det nærmest kun en gedesti, men frk. Google sagde, at jeg ville ankomme om 3min. Det skulle vise sig at Frk. Google havde ledt mig ind af bagdøren, så at sige. Ch. Caix ligger op af en bakke med skov og jeg kom ned derfra, i stedet for at den store vej. Der var næsten tomt på parkeringspladsen, bortset fra en dansk autocamper. Jeg gik ind i butikken med det samme, kiggede mig rundt på alle souvenirene, smagte tre vine og købte to.
Cahorsvine er lavet udelukkende på Malbec-druen, - en kraftig type og den er blevet Agentinas nationaldrue. Den er nemlig god til kraftig oksekød og det spiser de meget af derovre.
Jeg tillod mig en vandring omkring slottet. Der var ikke spærret af. Så må man godt gå der, sluttede jeg. Der er opstillet mange af Henriks skulpturer. Han var faktisk ret god til det, men jeg er ikke sikker på, jeg ville have dem stående til pynt.
Nu måtte jeg så hjemad. 2½ time var langt for mig, men jeg var jo nødt til det. Måske kunne jeg finde en bedre vej, - måske endda en motorvej. Det blev svært, der var ikke mange andre veje end dem jeg var kommet ad, men til sidst kunne jeg dog få lov til at slappe af på en motorvej det sidste stykke. St. Emilion kan også være en prøvelse med bil, men her var Google da til hjælp. Jeg smed flaskerne op på værelset og gik op på torvet for at nyde et glas Sauvignon Blanc og så hjem og bikse noget sammen på panden til aftensmad. Jeg så lidt fjernsyn, inden jeg gik i seng.
Kommentarer
Send en kommentar